De 3 bud for brug af bivokslys

For at få det bedste ud af dine bivokslys, er det vigtigt, at du følger disse tre enkle bud. De hjælper dig med at undgå dryp og forlænger lysenes levetid.

1. Hold lyset væk fra træk

Placér ikke lyset, hvor det står i træk fra åbne vinduer, ventilationskanaler, aircondition eller andre former for vind. Træk kan få den smeltede voks til at løbe over kanten, hvilket spilder voks og forkorter lysets levetid.

2. Lad voksen smelte helt

Sørg for, at hele voksens overflade smelter, før du slukker lyset. Det forhindrer, at lyset brænder ned i midten og efterlader uforbrændt voks langs siderne. Med bloklys er det meningen, at der dannes en tynd væg, som med tiden vælter ned over flammen.

3. Sørg for lyset står lige

Især med smalle lys som stagelys eller kagelys er det vigtigt, at de står helt lige. Selv en lille skævhed kan få flammen til at brænde mere på den ene side, hvilket øger risikoen for dryp.

Følger du disse råd, stiller vi 100% lysgaranti for brændetiden. Vi håber, disse tips gør det nemmere for dig at nyde dine bivokslys til fulde.