
Om os
Persillo begyndte, da vi blev forældre. Vi blev mere bevidste om, hvad vi egentlig fyldte vores hjem med, og det blev starten på vores forelskelse i bivoks. Der var bare ét problem. De lys, vi ledte efter, fandtes ikke. Hvor var de store bloklys? Formlysene? Stagelysene?
Så vi besluttede os for at gøre det selv. Fra Valby testede vi former, væger, voks og forbrænding igen og igen, indtil alle delene arbejdede perfekt sammen. For et godt lys handler ikke kun om materialet. Det handler om balancen mellem form, væge, materiale og håndværk.
Resultatet er lys, der er lige så smukke, når de ikke brænder, som når de gør. Skulpturelle om dagen. Stemningsfulde om aftenen. Og det særlige rum, der opstår, når flammen bliver tændt, er præcis det nærvær, vi gerne vil give videre.
